Prøv DANDY i virkeligheden

En fremvisning hos os er personlig. Showroomet på Østerbro er ikke en butik med åbningstider, så når du har booket en tid, er det kun dig, dem du tager med, og Mikkel.

Du kan folde sofaen ud så mange gange, du vil, og mærke på stoffet, mens vi snakker. Bor du langt fra København, viser vi dig det hele over FaceTime i stedet.

Pris
Gratis
Varighed
20–45 minutter
Parkering
Lige foran showroomet

Book din fremvisning

Henter ledige tider…

Foretrækker du Instagram? Send os en DM

Bech & Bradleys showroom i en rød murstensbygning på Østerbro

Fysisk fremvisning i showroomet

Det er en personlig fremvisning, så der er kun dig og dem, du tager med. Mikkel tager imod dig, viser dig DANDY og svarer på dine spørgsmål. Du kan sætte dig, lægge dig og folde sofaen ud i dit eget tempo, og han hjælper dig med at finde det stof, der passer til dit hjem.

Vognmandsmarken 14, 2100 København Ø
Du kan holde på pladsen lige foran showroomet, mens du er her. Ellers er der gadeparkering langs Vognmandsmarken.

Digital fremvisning over FaceTime

Vi ringer dig op over FaceTime og går rundt om sofaen med kameraet. Det er kun dig og os, så spørg bare løs om stof, chaiselong og opbevaring.

Til dig, der bor langt fra København. Det er den samme sofa, bare på skærmen.